OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 3 år siden|Nyhed

Medie: Fernandes tvivlsom til Spurs-kamp

Søndagens udskiftning af Bruno Fernandes i kampen mod Brighton lader til at være på grund af en skade, der sætter portugiserens deltagelse i Tottenham-kampen på spil

Jesper Provstgaard
Jesper Provstgaard
Udgivet: 24.04.2023 16:55
Medie: Fernandes tvivlsom til Spurs-kamp
Medie: Fernandes tvivlsom til Spurs-kamp

Bruno Fernandes måtte i gårsdagens FA Cup-triumf lade sig udskifte i den forlængede spilletid til stor undren hos flere Manchester United-fans. Her dagen derpå kan mediet ESPN afslører, at den portugisiske midtbanespiller pådrog sig en ankelskade i første halvleg af søndagens FA Cup-semifinale mod Brighton.

ESPNs kilder fortæller, at der i pausen i den ordinære tid var samtaler på bænken om at udskifte Fernandes, men spilleren selv var fast besluttet på at fortsætte.

Endvidere skriver ESPN, at Fernandes blev set halte, da han forlod Wembley i London. Fernandes skal eftersigende tjekkes af klubbens lægestab mandag, hvorefter man vil tage en vurdering om han kan træne med i denne uge og være i stand til at spille den vigtige kamp mod Tottenham torsdag aften.

I de fire kampe i denne sæson, hvor Fernandes ikke har er startet, har United tabt tre og senest i 3-0-nederlaget til Sevilla.