OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 3 år siden|Nyhed

Medie: Kane er Ten Hags primære mål til sommer

Ifølge journalist Samuel Luckhurst fra Manchester Evening News er Harry Kane det primære transfermål til angriberpositionen for Erik ten Hag til sommer.

Selver Elezovic
Selver Elezovic
Udgivet: 13.03.2023 12:25
Kane og Varane
Medie: Kane er Ten Hags primære mål til sommer

Harry Kane til Manchester United er et af de rygter, der ikke lader til at dø.

I weekenden blev der kastet yderligere brænde på bålet, der holder liv i rygtet. Samuel Luckhurst, der er journalist ved Manchester Evening News, skrev, at Tottenham-stjernen angiveligt er den angriber, Erik ten Hag helst ser United hente til sommer.

Det meget troværdige medie The Athletic bakker den påstand op mandag. Her skriver mediet mere præcist, at Kane er højt ønsket på Old Trafford, og at de røde djævle er opmærksomme på hans kontraktsituation. Englænderens kontrakt med Tottenham udløber til næste sommer.

I forlængelse af det skriver The Athletic, at London-klubben dog ikke ønsker at sælge sin topscorer og fortsat arbejder på at lande en kontraktforlængelse, der vil binde Kane til klubben i flere år.

Harry Kane fylder til sommer 30 år og har endnu til gode at vinde et trofæ i karrieren. Den tidligere Liverpool-spiller Jamie Carragher, der arbejder som fodboldekspert for Sky Sports, sagde i sidste uge, at Manchester United er Kanes eneste mulighed for at vinde et trofæ.

Hvad tænker du?

Vil du gerne se Harry Kane i front for de røde djævle?

Giv din mening tilkende i kommentarfeltet herunder.