Medie om sommerens transfervindue: Spillersalg skal finansierer nye spillere
Manchester Evening News skriver i dag, at der skal sælges, for at Erik ten Hags ønskeseddel kan blive opfyldt.


Manchester Uniteds manager Erik ten Hag vil gerne forstærke spillertruppen med både en angriber samt en ny yngre midtbanespiller til sommer, skriver den engelske avis Manchester Evening News. Men for at kunne forstærke truppen, skal der sælges ud, så man overholder UEFAs regler omkring finansiel fairplay. Derfor har klubben allerede nu ifølge avisen lavet en liste over spillere man vurderer som salgbare.
Avisen selv peger på Harry Maguire, der har to år tilbage af sin kontrakt, som en spiller, der skal skippes afsted til sommer.
Forud for weekendens kamp mod Reading udtalte Ten Hag sig om, hvad der kommer til at ske på transferfronten til sommer.
– Jeg har en idé. I de kommende dage, vil jeg gå efter det, hvis vi har muligheden. Men det er ikke kun op til mig, fortalte Ten Hag pressen.
– Denne her klub skal altid have den tilgang, at hver dag skal man blive bedre. Så, hvis der er muligheder for at blive bedre, så skal du slå til, slog Ten Hag fast, inden han afsluttede snakken om sommerens transferplaner:
– Men jeg har en idé med hvilke profiler vi kunne styrke truppen.
Har du også en liste over spillere, der skal ud til sommer? Smid din ønskeafgangsliste herunder i kommentarfeltet.
