OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 3 år siden|Nyhed

Medie: Sancho er tilbage!

I følge den troværdige avis The Athletic deltog Jadon Sancho for første gang sammen med resten af truppen i dagens træning.

Jesper Provstgaard
Jesper Provstgaard
Udgivet: 17.01.2023 22:49
Medie: Sancho er tilbage!
Medie: Sancho er tilbage!

Jadon Sancho har i efterhånden lang tid været fraværende på klubbens billeder fra den daglige træning på Carrington. Men nu har The Athletics journalist, Andy Mitten, afsløret, at Jadon Sancho deltog til dagens træning for første gang i mere end to måneder.

Den unge englænder har været i Holland på personlig specialtræning i tæt samråd med Manchester Uniteds trænerteam. Undervejs har Erik ten Hag tilkendegivet, at Sanchos specialtræning både havde fysiske og mentale aspekter og i den forbindelse har spilleren lukket helt ned for sin tilstedeværelse på de sociale medier.

Jadon Sancho vendte tilbage til træningsanlægget i sidste uge, men Erik ten Hag har sammen med spilleren vurderet, at det var bedst at starte stille op og tage en dag ad gangen i forhold til Sanchos tilbagevenden til resten af truppen. Nu lader det til, at den tidligere Dortmund-spiller atter er tilbage.