OldTraffor.dk Logo
Udgivet 12 dage siden|Nyhed

Medie: United holder øje med Ndiaye

Iliman Ndiaye er på ønskelisten hos ledelsen i Manchester United, der er på udkig efter en kantspiller.

Christian Uhd Lauge Jensen
Christian Uhd Lauge Jensen
Udgivet: 04.06.2026 12:34
Medie: United holder øje med Ndiaye
Medie: United holder øje med Ndiaye

Ederson-handlen er allerede i hus, ifølge troværdige kilder som David Ornstein og Fabrizio Romano, men derfor er midtbanen stadig topprioritet på transfermarkedet for United.

Det er dog ikke kun midtbanen, der skal styrkes henover sommeren.

En venstreback og venstrekant er højt på listen over positioner, der skal forstærkes.

På kanten har navne som Yan Diomande og Morgan Rogers været nævnt, og nu bliver endnu en spiller sat i forbindelse med venstrekanten på Old Trafford.

Det drejer sig om Iliman Ndiaye fra Everton.

Ifølge Manchester Evening News er senegaleseren et emne for klubben, når de skal på jagt efter en ny kantspiller.

Ndiaye har i flere sæsoner vist sit værd som en driblestærk fløj med evnerne til at være en stor trussel overfor diverse Premier League-backs.

Han har på 65 kampe leveret 15 mål og tre assist i Everton-trøjen i Premier League.

På baggrund af de stærke præstationer forsøger Everton at forlænge med profilen. Det har dog været uden held, da han i løbet af sæsonen afviste flere kontrakttilbud fra klubben, ifølge The Athletic.

Samme medie meldte, at Everton ser Anthony Gordon-handlen – der kostede Barcelona 80 millioner euro – som værende meget sammenlignelig prismæssigt.