Medie: United vil af med løntung angriber til januar
Manchester United arbejder aktivt på at finde en ny klub til Anthony Martial allerede i januar-transfervinduet. Det skriver talkSPORT.

Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 17.10.2023 10:42

Anthony Martial har kontraktudløb i Manchester United til sommer, men der er mulighed for at tilføje et ekstra år til kontrakten.
Denne klausul har United dog ikke tænkt sig at udnytte, og derfor arbejder klubben aktivt på at komme af med franskmanden til janaur, så den skadesplagede angriber ikke går gratis. Det skriver talkSPORT.
Den 27-årige franskmand, som kom til United tilbage i 2015, er en af de mest løntunge spillere i truppen. United vil derfor være villige til at slippe ham for et beskedent beløb, mener mediet.
Martial tjener 250.000 britiske pund om ugen på sin nuværende kontrakt.
