OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 3 år siden|Nyhed

Medier: Chelsea snupper sydamerikansk stortalent foran United

Ifølge flere engelske medier har Chelsea landet en aftale med det sydamerikanske talent Kendry Paez og hans klub Independiente del Valle

Selver Elezovic
Selver Elezovic
Udgivet: 03.04.2023 18:13
Medier: Chelsea snupper sydamerikansk stortalent foran United
Medier: Chelsea snupper sydamerikansk stortalent foran United

Chelsea står til at hente det ecuadorianske stortalent Kendry Paez fra klubben Independiente del Valle.

Det skriver Fabrizio Romano, Evening Standard og flere engelske medier.

Ifølge Evening Standard har Manchester United også vist interesse for Paez, der begår sig i samme klub, som Moises Caicedo blev hentet fra af Brighton.

15-årige Paez, der spiller på den offensive midtbane, vil ifølge engelske medier først skifte til Chelsea i 2025, når han fylder 18 år.

Transferjournalisten Romano skriver på sin Twitter-profil, at Chelsea kommer til at betale omkring 150 millioner kroner for den unge midtbanespiller. En del af beløbet vil være i præstationsbaserede klausuler.