Medier: Sir Jim Ratcliffe nærmer sig køb af Manchester United
Daily Mail og The Times beretter til aften, at Sir Jim Ratcliffe nærmer sig et køb af Manchester United.


Et salg af Manchester United nærmer sig med hastige skridt, og det er Sir Jim Ratcliffe og INEOS-koncernen, der er i skrivende stund er i førersædet i kampen om ejerskabet i Manchester United. Det beretter Daily Mail og The Times.
Ratcliffes bud skulle ifølge Daily Mails Mike Keegan indeholde en mulighed for, at Glazers på den kortere bane vil forblive medejere af Manchester United, men at de på sigt skulle være villige til at sælge sine resterende andele.
Netop denne løsning ser Glazers angiveligt som den mest attraktive, ligesom Ratcliffe værdiansætter Manchester United højere end sin qatarske konkurrent. Derfor er Ratcliffe i skrivende stund i førersædet.
Angiveligt skulle Ratcliffes værdiansætte klubben til mere end £5 mia., hvor han i første omgang ønsker at tage en ejerandel på 50%. Dette skulle angiveligt koste INEOS-milliardæren i omegnen af £2,5 mia. Med denne købsstruktur vil Joel Glazer og Avram Glazer således stå tilbage med cirka 25% hver.
Alligevel er intet sikkert endnu, da der spekuleres i, om Sheikh Jassim vil spolere Ratcliffes planer med et bud i 11. time, på trods af deadlinen for bud er overskredet. Ifølge unavngivne kilder tæt på salgsprocessen har Sheikh Jassim ikke givet op endnu, og det er fortsat uvist, om han formår at smide et mere attraktivt tilbud på bordet.
Meget afhænger således af, hvorvidt Sheikh Jassim kommer med endnu et bud på klubben.
Denne weekend beskrives som yderst vigtig i den efterhånden langvarige salgsproces, mens en endelig beslutning først er sandsynlig i løbet af næste uge.
Manchester United sale update:
🇶🇦 Sheikh Jassim weighing up 11th hour bid
🔴Sir Jim Ratcliffe bid remains in front as end nears
⚫️No decision expected this weekend
✅Preferred bidder likely next week
🖊️https://t.co/OMpnyn08Eu— Mike Keegan (@MikeKeegan_DM) May 12, 2023
