OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 3 år siden|Nyhed

Medier: Tidligere Superliga-profil sættes i forbindelse med United

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Mohammed Kudus bliver rygtet kraftigt til den røde del af Manchester. United skulle efter sigende allerede have taget kontakt til ghaneserens lejr, og Kudus selv meldes interesseret i at blive genforenet med Erik ten Hag. Det skriver Football Insider.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 07.03.2023 22:39
Medier: Tidligere Superliga-profil sættes i forbindelse med United
Medier: Tidligere Superliga-profil sættes i forbindelse med United

Mohammed Kudus var en kæmpe profil i Superligaen tilbage i 19/20-sæsonen. Her nettede offensivspilleren ni gange i 21 kampe. De flotte præstationer fik Erik ten Hag og Ajax til at hente ham til den hollandske storklub i sommeren 2020.

Nu kan Kudus og Erik ten Hag muligvis blive genforenet. Manchester Evening News rapporterede allerede om Uniteds interesse i den 22-årige ghaneser i sidste måned. En interesse som talkSPORT nu også bekræfter.

Football Insider mener samtidig at vide, at United har taget kontakt til Kudus om et muligt skifte til sommer. Interessen er angiveligt gensidig. Football Insider skriver i samme ombæring, at Kudus skulle have ytret sit ønske om at spille under Erik ten Hag igen.

Mohammed Kudus, som kan dække alle offensive positioner, har haft en meget flot sæson i Ajax. I skrivende stund noterer han sig for 17 mål og fire asissts i 34 kampe i denne sæson. Derudover scorede Kudus to gange for Ghana under VM-slutrunden i Qatar.

Ajax har papirer på Kudus indtil sommeren 2025, og United skal forvente at lægge i omegnen af 48 millioner pund, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at hente den 22-årige ghaneser til Manchester.

Kunne han være interessant at se som United-spiller? Opret en profil på OldTrafford.dk og giv din mening til kende i kommentarfeltet under artiklen. Så er du samtidig med i konkurrencen om en valgfri Manchester United-trøje fra denne sæson.