OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 1 år siden|Nyhed

– Meget taknemlig for at have spillet med ham, siger Fernandes om Eriksen

Bruno Fernandes har masser af roser til overs for Christian Eriksen

Rasmus Lykke Therkelsen
Rasmus Lykke Therkelsen
Udgivet: 10.06.2025 22:12
– Meget taknemlig for at have spillet med ham, siger Fernandes om Eriksen
– Meget taknemlig for at have spillet med ham, siger Fernandes om Eriksen

Særligt i Christian Eriksens første sæson fandt han og Bruno Fernandes virkelig melodien sammen som legekammerater inde på midtbanen.

Og selv om Eriksens to sidste år i klubben næppe blev, som han havde drømt om, er der stadig masser af roser at hente fra hans nu tidligere kaptajn i Manchester United, Bruno Fernandes.

– Det var en fornøjelse og et privilegie at spille ved siden af Christian. Han er en top, topspiller, som har været på topniveau så længe. På samme tid er han en top, topperson. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg havde chancen for at spille sammen med Christian, siger han til TV 2 Sport.

Altid professionel

Professionelle fodboldspillere er altid utilfredse, når de ikke spiller. Og det gjorde Eriksen ikke ret meget de sidste to år.

Og så kan man gøre to ting: Man kan gå i pressen og brokke sig, eller man kan holde hovedet koldt, bare arbejde hårdt og vente på, at det bliver ens tur.

Eriksen gjorde sidstnævnte. Det bifalder Bruno Fernandes.

– Han er altid professionel og klar til at hjælpe holdet. Selv i denne sæson, der var svær for ham, fordi han spillede mindre og mindre. Men han var der altid til træning og i kampe, og han var altid positiv. Han fortjener det bedste i fremtiden, og jeg vil heppe på ham, lyder det fra Fernandes.

Christian Eriksens kontrakt udløber 30. juni i Manchester United og bliver ikke forlænget.