OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 3 år siden|Nyhed

MEN: United har taget beslutning om Weghorst

Ifølge MEN vil Manchester United ikke købe Wout Weghorst permanent til klubben.

Benjamin Lykke Thorsen
Benjamin Lykke Thorsen
Udgivet: 05.05.2023 20:18
MEN: United har taget beslutning om Weghorst
MEN: United har taget beslutning om Weghorst

Der er ingen tvivl efterhånden om at Manchester United mangler en angriber. I gårsdagens opgør mod Brighton var det tydeligt at der manglede firepower i frontlinjen. Wout Weghorst blev i januar transfervinduet hevet ind til at være en midlertidig løsning, og han bliver angiveligt heller ikke til mere end det. I følge Manchester Evening News har Manchester United nemlig besluttet sig for ikke at få den lange hollænder permanent til klubben.

I stedet bliver der angiveligt stadig kigget på Harry Kane i Tottenham, som skulle være Erik ten Hags førsteprioritet til at løse angrebskrisen. Derudover er Victor Osimhen, Randal Kolo Muani, og Rasmus Højlund de mest kendte mulige emner.

30-årige Wout Weghorst har spillet 13 kampe i Premier League, hvor han endnu ikke har scoret, og kun har fået en enkelt assist. I alt er det blevet til 26 kampe, og kun to mål samlet. Et enkelt mål mod Real Betis i Europa League, og et enkelt mod Nottingham Forrest i Carabao Cuppen. Hans kontrakt i Burnley løber ud i sommeren 2025.