Karakterbogen: Middelmådige præstationer hele vejen rundt i skuffende FA cup finale.
Der er ikke mange gode præstationer for United, hvor man manglede at nogle ledere trådte igennem


På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:
1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.
David de Gea – 4
Kan ikke gøre meget mod det første mål, men det andet mål burde han have gjort noget mere ved. Skuffende præstation.
Aaron Wan-Bissaka (kampens spiller) – 7
Får straffespark til United, og har ret godt styr på Grealish. Kan være sin præstation bekendt.
Raphael Varane – 6
Kunne have reddet kampen til sidst. Tog sig fint af Haaland, og gjorde det fint defensivt.
Victor Lindelof (ud 83′) – 5
Ikke på samme niveau som som forsvarsmakker og nok også derfor det er ham der bliver ofret da United skulle satse alt offensivt.
Luke Shaw – 6
Fin defensiv præstation, men man så godt nok ikke meget til ham offensivt.
Casemiro – 6
Holdt godt styr på midtbanen, men man kunne godt ønske sig at han havde taget mere ansvar og vist vejen for United.
Fred – 4
Begik flere frispark og haltede efter Citys midtbane. Skuffende kamp nu han fik chancen fra start.
Jadon Sancho (ud 78′) – 4
Det er ikke meget man har set til ham, og når man endelig gjorde manglede der slutprodukt. Han havde vist lovende takter i de sidste par kampe, men det så vi ikke meget af i dag.
Bruno Fernandes – 6
Sikkert eksekveret straffespark. Men han får ikke skabt så meget som man kunne have håbet på, og det hjælper nok ikke at han bliver skubbet ud til højre fra kampens start.
Christian Eriksen (ud 61′)– 5
Man har ikke set nok til ham, og havde ikke meget at byde på op mod Citys midtbane.
Marcus Rashford – 5
Han er bare ikke en 9’er. Han fik ikke mulighed for at have den stor indflydelse på kampen.
Udskiftninger:
Alejandro Garnacho (ind 61′)– 6
Kom ind og gav hvad han havde mens United jagtede og var bedre end en Sancho på venstrekanten. Skulle han have startet?
Wout Weghorst (ind 78′) – UB
Scott McTominay (ind 83′) – UB
