Modbud: Ratcliffe har afgivet officielt bud på fuld overtagelse af klubben
Sir Jim Ratcliffe har nu afgivet et officielt bud på Manchester United.


Den britiske milliardær og livslange United-fan, Jim Ratcliffe, har nu afgivet et officielt bud på en fuld overtagelse af Manchester United. Det skriver The Athletic samt andre britiske medier.
Ratcliffe tilslutter sig dermed Sheikh Jassim Bin Hamad Al Thani i kampen om ejerskabet af klubben. Kilder tæt på Jim Ratcliffe melder, at englænderen agter at bringe Manchester tilbage i Manchester United, skulle han vinde budkrigen.
Deadlinen for at komme med et bud på klubben lå klokken 22.00 denne fredag aften, hvor Ratcliffes kom blev afgivet kort før.
Storbritanniens rigeste person skal forsøge at måle sig med qatarske Al Thanis’ rekordbud, som angiveligt, hvis det går igennem, vil gøre Manchester United til den dyrest solgte sportsklub i historien.
