(Photo by Andrew Kearns – CameraSport via Getty Images)

Manchester United tabte i går 4-3 til Brentford. Men selvom resultatet naturligvis gør ondt, var kampen også et tegn på, hvor klubbens fokus ligger lige nu: Europa League.

Rúben Amorim valgte at spare flere af sine nøglespillere, hvilket gav plads til unge talenter, der fik minutter på banen. Samtidig kom Amad Diallo tilbage, leverede et flot mål i overtiden og blev et lille lyspunkt i en ellers svær kamp at skulle overvære som Manchester United-fan.

Fokus ligger et andet sted

Betød kampen i går noget? Som udgangspunkt bør alle opgør i Manchester United-trøjen betyde alt, særligt i Premier League. Og på banen så det faktisk ud til, at spillerne kæmpede for at opnå en sejr, synes jeg. Men personligt havde jeg svært ved at hidse mig op – noget, der ikke plejer at være et problem, når vi er bagud med tre mål mod et hold som Brentford.

Men når de øverste pladser i Premier League er uden for rækkevidde, og United befinder sig i bunden – dog uden nogen risiko for nedrykning – er det svært at fremkalde de store følelser i mig. For mig handler alt nu om Europa League. Det er dér, den sidste betydning i sæsonen ligger, og det er dér, håbet stadig lever.

Det virker da også til, at Rúben Amorim ser på det med samme blik. Det så vi allerede en time før kampstart, da holdkortet kom. Flere profiler, som har været afgørende på det seneste, blev sparet. Bruno Fernandes og Casemiro startede på bænken, og det sender et klart signal: Europa League er den klare førsteprioritet. På torsdag (og forhåbentlig den 21. maj) er der ingen undskyldning – det er dér, præstationen skal leveres.

Jeg var dog ikke helt uden følelser, da Amad bankede den ind i overtiden, og det begyndte at dufte af endnu et vanvittigt comeback – så helt uden betydning var kampen da ikke.

Amad kan blive afgørene

Vi har fået Amad tilbage! og hvilken gevinst han dog kan blive for os. I går fik han en halvleg, og han så god ud fra start, særligt sammenlignet med Dorgu, som var blevet sendt over på højrewingback.

Det er ikke usandsynligt, at Amads tilbagekomst bliver afgørende for, om Bruno Fernandes får lov til at hæve Europa League-pokalen over hovedet, når sæsonen er slut, og Manchester United har sikret sig en plads i det fine Champions League-selskab. Han har virkelig været savnet og ekstremt afgørende.

I går sparkede han også liv i de sidste fire minutter af kampen, da han sendte bolden ind bag en noget rundtosset Flekken, som var placeret i Brentford-målet. Men hvis man er i tvivl om, hvor afgørende Amad er for Manchester United, bør man tage et ekstra kig på

De unge drenge får chancen

Premier League-kampene er i stigende grad blevet brugt som platform for de unge talenter, og gårsdagens opgør mod Brentford understregede netop dette. Seks af de elleve startende var under 21 år, og for første gang var Chido Obi med fra start. Den 17-årige angriber slog dermed Mason Greenwoods rekord som den yngste starter for Manchester United i ligaen.

Selvom hverken Obi, Fredricson eller Amass for alvor markerede sig, er det glædeligt at se dem få reelle chancer over flere kampe. Det samme gælder for de lidt mere rutinerede spillere som Garnacho, Dorgu og Mainoo, som alle tre stadig kun er 20 år gamle.

Amorim indrømmede endda, at han havde sendt et hold på banen, som han vidste ville få problemer. Selvom det ikke var den manglende rutine, han pointerede, var det sandsynligvis stadig med tanke på nogle af de lidt mindre og yngre drenge.

– Vi havde store problemer med indkast og dødbolde, men vi vidste allerede, at vores hold ville få problemer der. Vi havde ikke den højde, der var nødvendig i denne type kamp, sagde Rúben Amorim efter kampen.

Det var altså ikke en kamp, vi skulle vinde for enhver pris; det var en kamp, hvor de unge på holdet skulle udvikle sig, og de rutinerede kræfter skulle lade op og undgå skader – noget, som desværre heller ikke lykkedes, da de Ligt blev sendt i græsset. Det ligner, at han godt kan gå på sommerferie.