Hvad nytter en ny offensiv, når man ikke kan sætte dem i spil?

I går var endelig dagen, hvor vi fik muligheden for at se de tre nye indkøb folde sig ud offensivt fra start. Det skete bare ikke. Trods en initiativrig start fra Matheus Cunha, var det altid lige ved og næsten for ham. Statistisk set formåede brasilianeren at tilspille sig en xG på 0,34 og xA på 0,45 – sagt med ord, manglede der slutprodukt. Bryan Mbuemo fik heller ikke taget bestik af sit kendskab til modstanderen med begge førnævnte tal på under 0,1. Hans højdepunkt var det tilkæmpede straffespark. Sesko fik endelig sin første scoring efter seks målløse kampe. Vigtigt! Ellers havde sloveneren nok en gang meget lidt at skyde med.

Men hvorfor underpræsterer vores dyre indkøb i en kamp som denne?

Mit bud er, at problemerne lægger andetsteds – på midten. Som den kære Mølby og Niels Christian Frederiksen flittigt pointerede, var det gennem store dele af kampen umuligt for Bruno og Ugarte at finde vej gennem kæderne med deres afleveringer. Det var ganske enkelt nemt for Brentford at tæmme hele offensiven, fordi de dominerede midten i store dele af kampen.

Jeg er træt af Brunos mislykkedes befrierbolde og ugarte… ja, han har vist sig ikke at kunne meget på bolden. Det efterlader mig med et himmelråbende spørgsmål: Hvorfor i alverden adresserede man ikke midtbanen, før man hentede en splinterny offensiv? For hvad nytter det med offensivt skyts, hvis de ikke kommer i position til at affyre. Det er også i sådan en kamp, at man jævnfør Amorims system kunne brede spillet ud til wingbacks – det kræver bare, at de kan løfte opgaven. Den snak gemmer vi til en anden god gang.

Ruben Amorim: »Det er altid det samme«

Individuelle fejl blev igen et tema

– Godt som man var ved at glemme alle englænderens skelletter i skabet, begår han enormt inkompetent forsvarsspil ved 1-0-scoringen, hvor han enten skal følge med eller trække offsiden fra starten.

Sådan skrev jeg i gårsdagens om Maguire, der tidligere har været udskældt for stimevis af lignende aktioner. Men ligesom i så mange andre kampe, er det ikke kun ham, der er garant for personlige blundere. Makkeren Matthijs de Ligt så særdeles rundtosset ud, da en høj bold endte i brystet på en Brentford-spiller, hvilket ledte til Igor Thiagos andet mål på 20 minutter. Det er ingen hemmelighed, at høje bolde er et tema i indeværende sæson – især hos Brentford, og derfor forbløffer det mig, at en så rutineret herre ikke er mere vågen i situationen.

Klip til Brentfords dødsstød til sidst i kampen, hvor Mainoo smider bolden væk fremme på banen. Brentford slår hurtigt kontra og det ender med et (uopdækket) spark ude fra feltet af danske Mathias Jensen, der lukker kampen. Ved første øjekast er det et flot mål. Men ser man den igen, går det op for én, hvor pivringe en positionering Bayindir lægger for dagen, da bolden reelt ender i målets midte.

Når ja, og så brændte Bruno Fernandes gudhjælpemig sæsonens andet straffespark med et chokoladehøjde-skud. Han har nu brændt lige så mange straffespark (2) som alle andre i Premier League til sammen i denne sæson. Så, når kritikken hagler ned over Amorim efter kampen, er det værd at huske på, hvor meget inkompetence, der immervæk sniger sig ind i Uniteds kampe. Dog slipper den kære cheftræner ikke så let.

Du gør det svært for mig at forsvare dig, Rúben

Rúben Amorim. Du har endnu ikke vundet to ligakampe i træk for United. Ja, du har faktisk kun vundet 9 ud af 33 i spidsen for klubben. Det giver et sejrs-snit på 27,3 procent – det laveste for en United-træner post Ferguson og ikke meget bedre end Graham Potters i West Ham. Så når du efter kampen langer ud efter pressen, fordi de kritiserer dit system, når vi taber, men undlader at applaudere det, når vi vinder, glemmer du måske lidt, hvor mange fodboldkampe vi egentlig taber, og hvorfor det giver anledning til den slags spørgsmål.

I gårsdagens karakterbog scorede jeg dig lavest af alle. Læs , hvorfor. Men her dagen derpå, har jeg brug for at sige noget til dig.

Jeg har længe forsvaret dig, Rúben – især for den måde, du sælger os en drøm med dine flotte ord. Men når de begynder at runge hult, og resultaterne er som de er, så gør du det svært for mig at blive ved. Det er efterhånden kun manglen på et bedre alternativ, der afholder mig fra at se dig ude. Det er ikke for sent, men det er tæt på. Både min og mange af mine medfans tålmodig er ved at være blevet brugt op, så ret op, inden det er for sent.