(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Højt at flyve – dybt at falde

Patrick Dorgu har fået en god start på tilværelsen som Manchester United-spiller. I de første tre kampe i den røde trøje har den unge dansker imponeret på wingbacken og modtaget velfortjent ros.

Men i går kom Dorgu – og alle os andre – lidt ned på jorden igen.

Offensive dødbolde var opskriften på sejr i mareridtskamp for Dorgu

Først misforstod Dorgu og Onana hinanden, hvilket betød, at den 20-årige nyerhvervelse spillede Ipswichs Philogene fri foran et tomt mål.

Og kort før pausen udviklede det sig til at blive en mareridtskamp for danskeren, da han ufrivilligt stemplede Hutchinson og blev sendt tidligt i bad efter et VAR-gennemsyn.

Heldigvis leverede holdkammeraterne en stærk holdindsats, der på trods af Dorgus uheldige hovedrolle ikke gjorde ham til skurk.

Dorgu kan nu se frem til tre kampe i skammekrogen. Og det er vigtigt, at han bliver samlet op af Amorim og holdkammeraterne, så han ikke mister selvsikkerheden og gåpåmodet.

Den her kamp skal ud af systemet hurtigst muligt.

Hvorfor stjæler du overskrifterne igen, Garnacho?

– Jeg kommer selvfølgelig til at tale med Garnacho om det.

Sådan lød det fra Amorim på pressemødet efter gårsdagen opgør. Hvorfor?

Fordi den unge argentiner gik direkte ned i omklædningsrummet, da han kort før pause blev erstattet af Mazraoui efter Dorgus udvisning.

Der skal måske ikke gøres et stort nummer ud af det. Det var jo koldt og vådt i går, som Amorim også pointerede, og Garnacho skulle nok bare have noget varmt og tørt tøj på med det samme?

Jeg tvivler dog på, at det var årsagen. Garnacho var utilfreds med, at det var ham, der blev ofret på det taktisk alter og ville gøre hele verden opmærksom på det.

Efter kampen har den unge argentiner nemlig også delt en story på Instagram. Det er et billede af ham selv på vej ned i tunellen. Lidt kryptisk, men det indikerer i hvert fald ikke, at han er glad på holdets vegne over sejren.

Garnachos store forbillede er Ronaldo, så metoderne er ikke usete.

Men jeg er ved at være træt af selviscenesættelsen. Et stort ego kan være produktivt, men fodbold er først og fremmest en holdsport.

Amorim og trænerstaben skal grave dybt i værktøjskassen

Hvad har Harry Maguire, Matthijs de Ligt og Lisandro Martínez tilfælles med Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee?

De tre forsvarsspillere har nu scoret lige så mange Premier League-mål tilsammen i indeværende sæson som de to angribere. 5 stk. Det er horribelt – særligt med tanke på, at der er spillet 27 kampe.

Tallene viser i min optik ikke, at Højlund og Zirkzee er dårlige angribere. Tallene viser, at United ikke kan skabe målchancer i åbent spil.

Amads fravær har gjort problemet endnu større, men Dorgus ankomst har indtil videre skygget for det. Han har bidraget med gennembrudsstyrke i sine foreløbige fire kampe.

Men nu afsoner den unge dansker karantæne i de kommende tre kampe i de engelske turneringer efter udvisningen i går. Så hvor skal gennembrudene komme fra mod Fulham, Arsenal og Leicester?

Jeg frygter lidt, at der ikke kommer nogen. Derfor må chanceskabelsen bero på Brunos frisparksfod og Maguires og de Ligts dominans i luftrummet. Akkurat som tilfældet var mod Everton og i gårsdagens kamp. Alle fem mål kom via dødbolde.

Der skal graves dybt i trænerstabens værktøjskasse i de næste kampe.

Jeg sidder også tilbage med spørgsmålet: Er der virkelig ikke nogen af de unge drenge på akademiet, der nu og her kan tilføre holdet noget fart og kreativitet på sidste tredjedel?