Loading
(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
André Onana var Manchester Uniteds bedste spiller i den første tredjedel af sæsonen. Han var kampafgørende i flere opgør – blandt andet i udekampen mod Crystal Palace i efteråret.
Jeg var begyndt at blive tryg ved at se Onana i Manchester Uniteds mål. Det er jeg desværre ikke længere.
De store brølere, vi var vidne til i sidste sæson, er åbenbart et tilbagevendende tema. Gårsdagens foræring til Rutter dræbte al tro og håb på et comeback.
Onana har allerede lavet et tocifret antal fejl, der direkte har resulteret i mål, i sine første 1,5 år i klubben. Det er alt for meget.
Og usikkerheden forplanter sig. Både i Onanas eget spil, men også til resten af holdet. En keeper med selvtillid er ikke så passiv i feltet, som den 28-årige camerouner var på Brightons 1-2-scoring.
Det er bekymrende, at Onana efter så lang tid i klubben stadig har den slags udsving.
Onana er hentet ind som en langvarig løsning, og med en transfersum på 50 millioner euro er det et kæmpe dillema. Skal man holde fast og acceptere for mange målmandsdrops i hver sæson? Eller på jagt efter en erstatning til sommer?
Uanset hvad, så er svaret på spørgsmålet dog ikke Altay Bayindir.
Der er lang vej endnu. Men Manchester United voldte faktisk Brighton store problemer i opspillet i første halvleg.
Her er et eksempel efter et kvarters spil. Læg særligt mærke til Matthijs de Ligt. Han tør at stå utrolig højt.
Joshua Zirkzee har lagt det første pres, og bolden bliver spillet ind på Ayari. Ugarte er tæt nok på, til at svenskeren ikke kan vende, og bolden bliver spillet tilbage til Verbruggen.
Ugarte gør herefter presset færdigt, og Verbruggen er nødsaget til at spille bolden ud på Dunk igen.
Zirkzee tvinger herefter Dunk ud mod sidelinjen, og Welbeck, der er søgt meget langt ned i banen, modtager bolden fejlvendt. Matthijs de Ligt er fortsat ubekymret over, hvad der sker i ryggen på ham og følger Welbeck til dørs. Sekvensen ender med et indkast til Brighton.
Det er tvingende nødvendigt, at de to yderstoppere tør at gå med angriberen, som de Ligt gør i situationen. Samtidig er det vigtigt, at Ugarte overtager førstepresset. Ellers får Verbruggen og resten af Brighton-holdet for lang tid til at finde en løsning.
Der var flere gode eksempler på et vellykket højt pres i første halvleg. Men særligt i anden halvleg var der dog også eksempler på det modsatte, hvor United-holdet fremstod alt for usammenhængende.
– Vi er måske det værste hold i Manchester Uniteds historie. Jeg ved, at I (journalister, red.) vil have overskrifter, men jeg siger det, fordi vi er nødt til at erkende det og ændre det.
Den meget bemærkelsværdige udtalelse fra Rúben Amorim på gårsdagens pressemøde efter kampen er allerede blevet delt vidt og bredt.
Men det er egentlig ikke så overraskende, at Amorim siger det. Han har været hudløs ærlig, siden han trådte ind ad døren på Carrington. Han taler frit fra leveren og spiser os ikke af med indøvede replikker.
Men gad vide, om han har et helt andet mandat, end Erik ten Hag eksempelvis havde? Er det klappet af med ledelsen, at han er så åbenmundet og direkte?
Amorim har i hvert fald gentagende gange vist, at han ikke er bange for at sende subtile svinere afsted.
Jeg kan godt lide retorikken. Klubben og spillerne bliver nødt til at forstå, at vi ikke kommer sovende tilbage til toppen. Det kræver en mentalitetsændring.
Forhåbenligt er Amorim på samme side som ledelsen. Ellers er han i hvert fald kold bagi. Og det kan være farligt. Vi husker allesammen, hvordan det gik med Ralf Rangnick.
Her er tre nedslagspunkter efter gårsdagens 1-3-nederlag til Brighton på Old Trafford.
