OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 1 år siden|Nyhed

Nedtakt: Tre ting vi lærte af nederlaget på Molineux

Tre nederlag på stribe og fem nederlag i Ruben Amorims første 10 kampe i spidsen for klubben. Det er virkeligheden efter at Manchester United tabte 2-0 til Wolverhampton på Boxing Day.

Mikkel Rud Søgaard
Mikkel Rud Søgaard
Udgivet: 27.12.2024 15:30
Nedtakt: Tre ting vi lærte af nederlaget på Molineux
Nedtakt: Tre ting vi lærte af nederlaget på Molineux

(Photo by Shaun Botterill/Getty Images)

Det kommer til at tage tid

Kritikken af Amorim er så småt begyndt. Det er i hvert fald tilfældet på kommentarsporet af Oldtrafford.dk’s Facebook-side. Og det er for tidligt. I går var et tydeligt eksempel på, at dette ikke er Amorims trup. Der er for mange spillere, som er dygtige nok til at spille for Manchester United.

Ruben Amorim sagde selv i går efter kampen, at han “har ingen idé” om, hvornår United vil forbedre sig. Der er en klar idé, og det vil tage tid, før man begynder at kunne se denne. Men der er et koncept og en plan. Det var det, som United-fans higede efter under Erik Ten Hag.

Det skal siges, at Ruben Amorim kommer ind på et presset tidspunkt, i slutningen af November, så United-spillerne har heller ikke haft lang tid til at vænne sig til den nye spillestil.”

Andre Onana kompenserer for sine fejl

Det er svært med Andre Onana. Han laver nogle fuldstændig vanvittige fejl, men er det noget, man kan leve med? Det er det spørgsmål, United-fans må stille sig selv. Før nederlaget til Nottingham Forest havde han uden tvivl været en af Uniteds bedste og mest stabile spillere i denne sæson.

Desværre ser vi nogle tendenser fra Onana, som vi også så i begyndelsen af sidste sæson. Mål koster kampe, og Onana har kostet United både mod Nottingham Forest og i går mod Wolves. Men ser man bort fra de to opgør, har han hævet sit niveau. Jo, han har begrænsninger, især i dødboldsituationer, men jeg tror ikke, der er et bedre alternativ på markedet.

Personlige fejl koster for meget

Ja, det er vel selvsagt. Men ikke desto mindre, på dette niveau, bliver personlige fejl straffet. Bruno Fernandes smider sine holdkammerater noget så grueligt under bussen, da han bliver udvist i en handling, der mildest talt kan beskrives som urutineret. Det er tredje udvisning i denne sæson for Bruno Fernandes, som før sæsonen endnu ikke var blevet udvist i en United-trøje. Første gang var mod Spurs, som også endte i et nederlag for United. Anden gang var mod Porto. United har kun formået at score én gang i de tre kampe, efter Bruno er blevet smidt ud.

Igen indkasserer United direkte på hjørnespark, og denne gang med en ny målmand i målet. Der er for mange individuelle fejl, som koster. Også når man tager i betragtning, hvor lidt der kommer fra offensiven.