OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 1 år siden|Nyhed

Nedtakt: Tre ting vi lærte af sejren mod Brentford

I går spillede Manchester United i Premier Leagues syvende spillerunde mod Brentford. Det skete hjemme på Old Trafford, hvor United fik klubbens første sejr i over en måned. Her er tre ting, vi lærte af kampen.

Mikkel Rud Søgaard
Mikkel Rud Søgaard
Udgivet: 20.10.2024 15:52
Nedtakt: Tre ting vi lærte af sejren mod Brentford
Nedtakt: Tre ting vi lærte af sejren mod Brentford

(Photo by Zohaib Alam – MUFC/Manchester United via Getty Images)

Manchester United kom tilbage på sejrskurs i går, da de besejrede Brentford på drømmenes teater. For første gang i tre Premier League-kampe kom United på måltavlen. Uniteds fire forreste var alle involveret i mål, Jonny Evans fortsatte sin gode form, mens Dalot igen så skidt ud på Brentfords scoring. Hvad lærte vi mere af kampen? Her er tre bud.

Højlunds udvikling og form

Rasmus Højlund viste sig frem fra sin bedste side i går. Til tider i 1. halvleg havde han problemer med Brentfords defensiv, da duellerne med Højlund var på deres præmisser, men i takt med at kampen skred frem, spillede danskeren sig varm.

Han var god til at trække ned i banen og være oplægsgiver for United. Han vandt de indbyrdes dueller og så skarp ud. Han fik scoret sit første sæsonmål og ligner Uniteds farligste kort oppe foran.

Uniteds fire bedste offensive startere

Uniteds fire forreste fandt hinanden i gårsdagens sejr. Rashford og Bruno leverede to fremragende assists, og to ligeledes fremragende afslutninger af Garnacho og Højlund. De fire fandt hinanden sublimt i 2. halvleg og spillede alle over det niveau, som de har vist i denne sæson indtil videre.

Rasmus Højlund pynter på Uniteds offensiv i forhold til Zirkzee. Hans link-up spil virkede effektivt, og var med til at gøre United farligere. Forhåbentlig kan samarbejdet mellem de fire fortsætte, så United kan fortsætte med at score flere mål.

De Ligt har niveauet!

Sikke en præstation af hollænderen. I den første tid i United har der været tvivl om hans niveau, men i gårsdagens kamp leverede han. Han dominerede duellerne.

Ville Brentford være kommet foran, hvis De Ligt ikke skulle forlade banen for at få tilset det sår, som han fik i starten af kampen? Det er svært at spå om, men hans dominans i luftrummet var ikke til at tage fejl af. I går retfærdiggjorde hollænderen sit prisskilt.