Nedtakt: Tre ting vi lærte af The Cherries’ sejr på Old Trafford
Da dommeren fløjtede kampen af mod Bournemouth i går, blev en pinlig oplevelse endelig afsluttet. Det var en lærestreg for både Manchester United og Erik ten Hag, som forhåbentlig tydeliggjorde, hvad de bør undgå fremover.
Det er ikke meget, Manchester United tager med fra kampen mod Bournemouth, forhåbentlig intet. Alligevel har jeg fundet tre pointer frem, som kampen i går understregede for mig.
Dårlige præstationer giver ikke altid 3 point
Det er blevet nævnt mange gange: Manchester United er et af de mest formstærke hold i Premier League. Ja, målt på point, i hvert fald ikke målt på præstationer.
Manchester Uniteds pointhøst har ikke været som forventet, på trods af det har vi fået meget mere, end vi har kunne tillade os at drømme om, hvis man tager vores præstationer i betragtning. For dårlige præstationer resulterer sjældent 3 point. Det gjorde det heller ikke i går.
Det formstærke Manchester United-hold, der spillede før landskampspausen, præsterede sjældent godt, men hev på mirakuløs vis sejrene hjem til sidst. Sådanne sejre er fantastiske, når de kommer i ny og næ i løbet af en sæson, for følelsen af uretfærdige tre point er bare fed.
Men jeg er blevet træt af de uretfærdige point, usammenhængende spil og opgivende spillere. For Manchester United kommer ikke til at kæmpe med om de sjove pladser, hvis vi bliver ved med at spille under par.
Ingen Kontrol
“We need more control,” sådan lyder ordene næsten hver gang Erik ten Hag får stukket en mikrofon i hovedet, men jeg synes ikke at kunne se, at der bliver gjort noget for at få mere kontrol.
I særlig grad i kampen i går mod Bournemouth havde vi ingen kontrol, og det lignede til tider nærmere kaos. Vi har spillere, der trives i kaos, McTominay er et eksempel på dette, og det er fint at spille en kaoskamp mod City eksempelvis, på den måde giver vi os selv en chance. Men Bournemouth på hjemmebane? Det er en kamp, der burde kontrolleres fra start til slut og cruises hjem.
Men Manchester United kan ikke kontrollere nogen kampe, og det siger jeg uden at vide præcis, hvad Erik ten Hag mener, når det kommer til at kontrollere kampene, for jeg har ikke oplevet det endnu denne sæson.
Jeg forestiller mig Louis van Gaals Manchester United-hold, der i den grad kunne holde fast i bolden og spille den rundt i bagkæden uden at modstanderen blev farlig. Jeg håber ikke, at det er det, Erik ten Hag mener med kontrol.
Martial skal finde et nyt sted at spille
Ballon d’Or-klausulen i hans kontrakt tror jeg ikke, klubbens øverste ledelse bør budgettere med, bliver indløst. For når Martial er på banen, virker det til tider som om, vi spiller med en mand i undertal.
Måske tager jeg fejl, men jeg synes faktisk, Martial arbejder. Martial arbejder bare ikke klogt.
I går var han igen mere eller mindre usynlig, og der er større chance for, at han overtager Casper the Ghosts rolle end Rasmus Højlunds.
I de gode gamle dage under Sir Alex Ferguson lød det ofte fra tribunerne: “We thought you were dead” ned mod en til tider usynlig Robin van Persie, alligevel gik han sjældent fra banen uden at have scoret. Det samme gør sig ikke gældende for Martial.