Nedtakt: Tre ting vi lærte fra Manchester-derby
Endnu en gang blev Manchester United afklædt af bysbørnene fra Manchester City. Her er tre ting, vi tager med fra kampen.
Erik ten Hag er i vildrede
Det er et klart sundhedstegn for et hold, hvis manageren har en ideel startopstilling. Det har Erik ten Hag langt fra lige nu.
Forud for en kamp er det blevet sværere og sværere at forudsige hvilke 11 spillere, der står på holdkortet, når startopstillingen offentliggøres. Igen i går blev jeg overrasket, da jeg så, at Evans og Lindelöf skulle udgøre venstre side af forsvaret. Varane og Reguilon var klar?
Men det er primært på midtbanen, at vores hollandske manager famler i blinde. Christian Eriksen fik, helt fortjent, en startplads i går, og dannede midtbanetrio med Amrabat og McTominay. Sidstnævnte har tilsyneladende spillet sig ind på holdet, efter han blev helt i det vilde comeback mod Brentford.
Det er selvfølgelig positivt at spillere belønnes for stærke præstationer, men omvendt viser det også bare, at Erik ten Hag ikke har en foretrukken midtbanekonstellation. Der er behov for, at spillerne får nogle stærke indbyrdes relationer, og det opbygger man ikke, når man fra uge til uge får en ny sidemakker eller sågar spiller en helt ny position på midtbanen.
Og hvad sker der egentlig med Mason Mount?
Marcus Rashford er selvtillidsforladt
Den engelske landsholdsangriber var her, der og alle vegne i den forgange sæson og blev ikke overraskende også kåret til årets spiller i klubben.
I denne sæson har Rashford været alt andet end sprudlende. Han lavede, hvad der godt kan kaldes, sin signatur-scoring på Emirates i fjerde runde. Siden da har han ikke fået netmaskerne til at blafre iført den røde United-trøje, og vi tæller nu ni målløse kampe i træk.
Det er svært at pege på, hvad der mangler. Så derfor mangler der nok bare det allervigtigste for en angriber, selvtillid. I sidste sæson havde den engelske landsholdsangriber med den største selvfølgelighed sparket den store chance, som Eriksen serverede for ham, ind. Selve dybdeløbet var perfekt, men lige nu tror han ikke selv på, at han kan score.
Problemet er ikke kun isoleret til Rashford, og Højlund kan snart blive ramt af det samme, hvis han ikke snart begynder at score i Premier League. Det er et kæmpe problem for United, og trænerteamet skal have pumpet noget selvtillid i de gutter – hellere i dag end i morgen.
En placering i top-fire er alt, vi kan drømme om nu
Forud for en ny sæson bliver man altid ramt af store drømme og forhåbninger. Personligt troede jeg selv, at vi et stykke hen af vejen ville kunne udfordre Arsenal og Manchester City i Premier League.
Den forudsigelse er allerede blevet gjort til skamme efter de første 10 runder. Vi er ikke i nærheden af at kunne spille op med de bedste, og Arsenal og City har endnu ikke foldet sig helt ud, hvis man spørger mig.
Hvis United ender i top-fire, når denne sæson er overstået, vil jeg være lykkelig.
Erik ten Hags første sæson i United var meget imponerende, og i denne sæson skulle der så bygges yderligere på. Det har desværre vist sig, at der blot var tale om et skridt frem og to tilbage.