OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 1 år siden|Nyhed

Beslutningen er truffet: Mbeumo vil til United

Bryan Mbeumo har efter længere betænkningstid besluttet sig for sin fremtid

Rasmus Lykke Therkelsen
Rasmus Lykke Therkelsen
Udgivet: 02.06.2025 21:14
Beslutningen er truffet: Mbeumo vil til United
Beslutningen er truffet: Mbeumo vil til United

Det skulle ikke være Liam Delap, der blev Manchester Uniteds nye angriber.

Men noget tyder på, at det godt kunne blive Brentford-camerouneren Bryan Mbeumo.

Mandag aften skriver pålidelige The Athletics David Ornstein nemlig, at stjernen har besluttet sig om sin fremtid, og at han har valgt at tage til United.

Det betyder, at Brentford og Manchester United nu – efter planen – skal sætte sig ned og finde en pris, begge parter kan blive enige om.

Og her har Manchester United usædvanligt gode kort på hånden. Mbeumo har nemlig kontraktudløb til næste sommer, så skal Brentford få penge for ham, skal det være nu til sommer.

Den 25-årige angriber blev Brentfords topscorer i Premier League i denne sæson med 20 mål. Og meget tyder på, at det kunne være den sidste for bierne fra Vestlondon.