OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 2 år siden|Nyhed

Onsdagens transferrygter

Her er dagens overblik over transferrygter vedrørende Manchester United.

Emil Malm Kristensen
Emil Malm Kristensen
Udgivet: 01.05.2024 20:19
Onsdagens transferrygter
Onsdagens transferrygter

Foto af Richard Heathcote/Getty Images

Onsdag d. 01. maj

United planlægger stadig at sælge 22-årige Mason Greenwood denne sommer, men den afgørende beslutning bliver først truffet, når sæsonen er ovre. Det skriver Fabrizio Romano.

Den nuværende østrigske landsholdstræner og tidligere Manchester United-træner Ralf Rangnick går stærkt efter at blive den kommende Bayern München-træner. Parterne forventes at indgå dialog på onsdag, skriver den tyske avis Bild.

United forventer ikke at nogen klubber vil imødekomme klubbens krav på 70 millioner pund for Marcus Rashford denne sommer – det skriver ESPN.

Ifølge TBR Football har Rashford fortalt Manchester United, at han ikke er interesseret i at forlade klubben og er fokuseret på at finde formen igen.

Daily Express skriver, at Alvaro Fernandez højst sandsynligt bliver den første, der forlader klubben i det kommende transfervindue. Rapporter fra Portugal melder om, at han vil slutte sig til sin nuværende klub Benfica for en salgspris på 5 millioner pund.

Facundo Pellistri afslører i et interview med den uruguayske radiokanal, Sport 890, at planen er, at han skal tilbage til United til sommer og være en del af forberedelserne til den kommende sæson. Men han indrømmer samtidig også, at han har brug for mere spilletid, hvis han skal fortsætte i den røde del af Manchester.