Rashford officielt præsenteret i Barcelona
Marcus Rashford er nu officielt præsenteret som FC Barcelona-spiller.


De to parter har flirtet gevaldigt med hinanden.
Både i denne sommer, men også flere tidligere transfervinduer.
Men nu er det officielt, at Marcus Rashford kan kalde sig FC Barcelona-spiller. Det bekræfter både Manchester United og catalanerne onsdag aften.
De spanske mestre henter ham på en lejeaftale, der gælder sæsonen ud. Angiveligt skulle de tilmed dække 100 procent af hans løn, mens der også skulle være en købsoption i aftalen.
Den 27-årige englænder tilbragte foråret på lån i Aston Villa efter at være røget i skammekrogen hos Ruben Amorim, og Uniteds portugisiske træner har tilsyneladende ikke tænkt sig at tage ham til nåde, og dermed må Rashford nøjes med at spille Champions League og i toppen af La Liga.
