OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 2 år siden|Nyhed

Resumé: Højlund sikrer comeback

United mødte Aston Villa på Boxing Day. En kamp, som mange United-fans med rette har frygtet. Aston Villa er Premier Leagues aktuelle tredjeplads, og det er ikke gået ubemærket hen. Unai Emerys Villa-mandskab spiller en herlig gang fodbold, så der ventede United en svær opgave. Se alle målene fra kampen i artiklen!

Kasper Benthien
Kasper Benthien
Udgivet: 26.12.2023 23:01
Resumé: Højlund sikrer comeback
Resumé: Højlund sikrer comeback

Premier Leagues aktulle tredjeplads gæstede Old Trafford, da Aston Villa kom på besøg.

En svær opgave for et United-mandskab, som kun havde formået at score 18 mål i indeværende Premier League-sæson, inden aftenens opgør. Det var kun Sheffield United, som havde scoret færre inden Uniteds tre mål i dag.

Aston Villa fik lov til at åbne ballet på Old Trafford. John McGinns frispark kunne få lov til at sejle forbi alle i feltet, og til sidst Onana.

Efter scoringen til 1-0 gik der ikke lang tid før Leander Dendoncker kunne vippe bolden i kassen til 2-0, da Uniteds zonemarkering kikser fuldstændig.

United tog lidt mere initiativ efter 2-0-scoringen. Desværre uden nogensinde at blive rigtigt farlige. Spillet blev flyttet længere op på Aston Villas banehalvdel, men United savnede kreativitet i det offensive spil, som konstant stagnerede og gik alt for langsomt.

I starten af anden halvleg fik United minsandten sendt kuglen i mål, da Rashford sendte Garnacho afsted. Desværre blev målet underkendt for offside.

Da der var spillet 54 minutter fik Emiliano Martínez pløjet Rashford midtover, da argentineren kom spurtende ud for at afværge en potentiel friløber til Rashford. Episoden fik dog ikke konsekvenser for Martinéz, som fik lov til at spille resten af kampen.

Endelig!

Bruno Fernandes sendte en præcis bolden i dybden til Rashford, som sender den indover til Garnacho, som passerer Martínez. Sidste gang en United-spiller fik netmaskerne til at blafre, var da McTominay scorede to mod Chelsea den 6. december.

Argentineren fik lov til at lyne atter engang, da han dukkede op i feltet. Garnachos skud blev rettet af ved Diego Carlos, som efterlod Martínez chanceløs.

Til trods for nogle fine chancer til Aston Villa, så ville det være United som lagde tryk i slutningen af opgøret.

Og endelig skete det. Rasmus Højlund bankede bolden i kassen på Old Trafford i Premier League. Et rigtigt centerforward-mål, da Højlund var hurtigst i feltet og fik sendt bolden ind via stolpen, hvorefter en fantastisk jubelscene bryder ud. Danskeren fik Old Trafford til at gynge.

Kampens resultat:

Manchester United 3-2 Aston Villa

Manchester United 0-1 Aston Villa (John McGinn, 21′)

Manchester United 0-2 Aston Villa (Leander Dendoncker, 26′)

Manchester United 1-2 Aston Villa (Alejandro Garnacho, 59′)

Manchester United 2-2 Aston Villa (Alejandro Garnacho, 71′)

Manchester United 3-2 Aston Villa (Rasmus Højlund, 81′)