OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 1 år siden|Nyhed

Resumé: Matchvindende Højlund får United tilbage på sejrssporet

Manchester United fik deres første sejr siden 17. september, da de lørdag eftermiddag hjemme tog imod Brentford. Læs resumé af kampen her.

Mikkel Rud Søgaard
Mikkel Rud Søgaard
Udgivet: 19.10.2024 18:33
Resumé: Matchvindende Højlund får United tilbage på sejrssporet
Resumé: Matchvindende Højlund får United tilbage på sejrssporet

(Photo by Gareth Copley/Getty Images)

Danskerbrag i Premier League var på programmet. Thomas Frank og resten af Brentford-mandskabet skulle en tur nordpå for at gæste Manchester United, som både havde Rasmus Højlund og Christian Eriksen med fra start.

Ovenpå fem kampe uden sejr skulle Manchester United se, om de kunne komme tilbage på sejrssporet. United havde til opgave at forhindre Brentfords gode starter, og selv forsøge at få hul på målbylden i Premier League.

Størstedelen af 1. halvleg var en taktisk betonet affære, hvor ingen af holdene viste skarphed foran målet. Christian Eriksen brændte en stor chance midtvejs i første halvleg. Langt inde i dommeres tillægstid lignede det, at de to hold skal gå målløst til pausen. Men dybt inde i dommerens tillægstid steg Brentfords Ethan Pinnock højest på et hjørnespark, og headede gæsterne foran 0-1.

United kom stærkt ud til 2. halvleg, og efter to minutter bragede Alejandro Garnacho bolden ind bag Mark Flekken. De røde djævle fortsatte med at dominere, og et kvarter senere scorede danske Rasmus Højlund sit første sæsonmål i Premier League. Det mål viste sig at være det kampafgørende, da Brentford aldrig blev farlige igen.

Dermed vinder United deres første kamp siden midten af september, hvor de slog Barnsley.

Kampfakta

Manchester United – Brentford: 2-1

0-1: Ethan Pinnock (45+4′)
1-1: Alejandro Garnacho (47′)
2-1: Rasmus Højlund (62′)