OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 2 år siden|Nyhed

Resumé: Uafgjort i Istanbul

I en fantastisk og fjendtlig kulisse skulle Ten Hags mandskab ud og jagte et resultat, hvis man ville gøre sig forhåbninger om videre avancement i Champions League.

Kasper Benthien
Kasper Benthien
Udgivet: 29.11.2023 20:41
Resumé: Uafgjort i Istanbul
Resumé: Uafgjort i Istanbul

I en fjendtlig kulisse, hvor hjemmeholdets fans i den grad gav deres mening om United til kende ved enhver mulighed, skulle Ten Hags tropper ud og jagte et resultat.

Så snart United var på bolden, startede den overdøvende buhen. United scorede to flotte mål tidligt i kampen. Fantastisk opspil til det første mål, hvor Antony fik spillet bolden ind til Bruno, som fandt Højlund, der holdt en Galatasaray-forsvarer væk, og fik prikket bolden tilbage til Bruno, som så lagde en kælen bold ud til Garnacho, som tæskede bolden ind bagved Muslera.

Derefter var det Brunos egen tur til at komme på scoringstavlen, da han smadrede bolden ind på et smukt langskud.

Dog faldt kadencen som halvlegen skred frem, og Galatasaray fik reduceret til 2-1, på et frisparksmål af Hakim Ziyech. Generelt var spillets rytme dalende i løbet af første halvleg.

I anden halvleg fik United bedre fat igen, og McTominay fik udbygget føringen med en flot scoring, da Wan-Bissaka sendte et lavt indlæg ind til skotten.

O-no-no, ikke igen!

Men så måtte det ske, som det har været historien med United i denne Champions League-sæson. United indkasserer to mål, og stillingen er pludselig 3-3. Det sker som følge af et skrækkeligt drop af Onana, og derefter et flot mål af Kerem Akturkoglu. United så derefter chokerede ud, og Galatasaray sad totalt på spillet.

United kom bedre efter det, og fik skabt et par chancer, som desværre ikke endte med at give mål. United leverede egentlig positive offensive takter, men defensivt endte individuelle fejl med at koste holdet dyrt.

Kampens resultat:

Galatasaray 3-3 Manchester United.

0-1 Garnacho (11′)

0-2 Fernandes (18′)

1-2 Ziyech (29′)

1-3 McTominay (55′)

2-3 Ziyech (62′)

3-3 Akturkoglu (71′)