OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 3 år siden|Nyhed

Sabitzers agent: Han elsker Premier League

Ifølge Marcel Sabitzers agent Roger Wittmann er midtbanespilleren faldet godt til i England. Han tænker dog ikke på sin fremtid på nuværende tidspunkt.

Selver Elezovic
Selver Elezovic
Udgivet: 24.02.2023 14:42
Sabitzers agent: Han elsker Premier League
Sabitzers agent: Han elsker Premier League

Marcel Sabitzer er glad for livet i England. Det mener hans agent Roger Wittmann.

Den østrigske midtbanespiller skiftede til Manchester United i sidste time af januars transfervindue. Han har siden skiftet spillet fire kampe, hvoraf tre af dem har været fra start.

– Marcel [Sabitzer] er en topspiller. Det overrasker mig ikke, at han allerede performer så godt. Hvis du har så meget erfaring som Marcel, om det er i Champions League eller med sine mere 60 landskampe, så tager det ikke lang tid at finde sig til rette i en klub og i en liga som [Premier League], siger Roger Wittmann til det tyske medie Sport1 torsdag.

Agenten fortæller, at Sabitzer er vild med den engelske hårdhed.

– Det var klart allerede fra start, at Premier League var et godt match for ham. Han er en aggressiv spiller, han gør præcis, hvad han kan, og det er, der er brug for, siger agenten.

Marcel Sabitzer er udlånt til Manchester United frem til sommer. Ifølge flere troværdige medier inkluderer hans kontrakt med United ingen købsoption. Hans kontrakt med Bayern München gælder frem til sommeren 2025.

Østrigerens agent fortæller, at midtbanespilleren ikke tænker på sin fremtid i øjeblik. Han fokuserer på at gøre sit bedste i øjeblikket.