OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 3 år siden|Nyhed

Sky Sport journalist: Qatar delegation vil kigge tæt på ungdoms- og kvindeholdene

Sheikh Jasim fra Qatar har haft en delegation i Manchester, og de har angiveligt særligt fokus på ungdoms’ og kvindeholdene. Det fortæller Kaveh Solhekol fra Sky Sports.

Benjamin Lykke Thorsen
Benjamin Lykke Thorsen
Udgivet: 17.03.2023 14:53
Sky Sport journalist: Qatar delegation vil kigge tæt på ungdoms- og kvindeholdene
Sky Sport journalist: Qatar delegation vil kigge tæt på ungdoms- og kvindeholdene

Torsdag har en delegation fra Qatar været på besøg hos Manchester United i forbindelse med salget af klubben. Et møde, der ifølge journalist Simon Stone varede omkring 10 timer, er blevet beskrevet som værende positivt, og at Sheikh Jassim Bin Hamad Al Thanni stadig er meget engageret i at købe klubben.

Tidligere har der også været billeder af Sir Jim Ratcliffe sammen med administrerende direktør Richard Arnold, som du kan se her.

Ovenpå mødet mellem delegation fra Qatar of Manchester United, fortæller Sky Sports journalist Kaveh Solhekol, at Sheikh Jassim og Qatar har fokus på at udbygge særlige områder af klubben.

– Sammen med førsteholdet, stadion renovation, og mere, så vil Qatar delegationen også kigge tæt på ungdomsholdene og kvindeholdet. De er meget ivrige omkring udviklingen af de to afdelinger, fortæller Solhekol.

Der er lagt op til endnu en budrunde, hvor der angiveligt skulle være en deadline i midten af næste uge imens forhandlingerne af klubben fortsætter.