Blog: Tanker om ejerskabet

Jeg hedder Casper Heiselberg. For 20 år siden i disse dage arbejdede jeg hårdt på at udvikle OldTrafford.dk, som åbnede den følgende sommer. I 20 år har min hjemmeside dækket Manchester United intensivt og i særdeleshed klubbens ejerskab.

“Vi afholdte endda også en protestmarch i København, som blev dækket af Manchester Evening News.”

For 20 år siden var Glazer-familien et ubeskrevet blad. I det følgende år lærte vi en smule mere til dem og andre bejlere til klubben som for eksempel BigBrother-skaberen John de Mol og en mulig arabisk overtagelse. Men det var mest den såkaldte Coolmore-mafia, John Magnier & J.P. McManus, som vi brugte mest spalteplads på – ikke mindst på grund af deres stridigheder med Sir Alex Ferguson, der endte med at få stor betydning for Glazer-familiens indtog.

Den 12. maj 2005 skete det så. Jeg husker dagen tydeligt. Jeg var i omklædningsrummet i FitnessDK og havde netop gennemført en træning, da beskeder tikkede ind med nyheden om Glazers køb af klubben. Netop Magnier & McManus havde givet tilsagn til at sælge sine aktier til den amerikanske familie.

Forinden havde Manchester United-fans verden over samlet sig. Først mod Coolmore-mafiaen og siden mod Glazers. Det var nogle år med protester af enhver art. Blandt nogle af de ting vi berettede om her på siden var afbrydelser af hestevæddeløb og fodboldkampe, mens Glazer-familien på et tidspunkt måtte evakueres fra hoteller (og Old Trafford). Der blev protesteret i alverdens medier og på alle slags måder.

MUST (Manchester United Supporters Trust) som dengang hed Shareholders United og IMUSA (The Independent Manchester United Supporters’ Association) etablerede store protester sammen med de tre store fan magasiner på det tidspunkt – Red News, United We Stand og det nu lukkede Red Issue. Mere rabiate protester fandt sted under LUHG (Love United Hate Glazers) og Manchester Education Commitee”-grupperingerne.

Vi afholdte endda også en protestmarch i København, som blev dækket af Manchester Evening News.

Jeg husker det hele ret godt. Jeg fulgte det jo hver dag utrolig tæt her på hjemmesiden og blev en person danske medier ofte ville snakke med om vores protester. Jeg opbyggede et stort netværk i Manchester og var med til flere protestmarcher og protestmøder på pubben i Stretford Arndale Mall, hvor jeg til et møde også selv tog mikrofonen for at bekræfte om den modstand Glazer-familien havde internationalt, da en lokal frygtede at Uniteds internationale fans var ligeglade.

Manchester Uniteds ejerskab ligger mig derfor meget på sinde. Jeg føler, at jeg har været med på sidelinjen i alle de 20 år, jeg har brugt på denne hjemmeside.

Jeg har i alle årene haft det svært ved Glazer-familiens ejerskab. Ikke kun som fan har det skabt talrige dilemmaer om at støtte dem økonomisk med en kampbillet (eller drive en hjemmeside, der praktisk set kan ses en reklame for klubben), men også som “privatperson” hvor jeg flere gange har været i dialog og til interviews med klubben om attraktive stillinger i klubben.

Da det kom frem, at Glazer-familien nu vil sælge havde jeg derfor håbet på, at det blev en forløsning. Men det blev det ikke. Jeg føler mig endnu mere usikker på klubbens fremtid nu med de alternative bejlere, der er. Ikke at dens eksistens sættes på prøve under dem (som Glazers gjorde med deres enorme gæld), men fordi den sidste del af klubbens DNA er på spil.

Jeg har også undret mig. Hvor er protesterne? Protesterne fra de personer, som jeg så op til for 15-20 år siden, og som kæmpede mod Coolmore-mafiaen og Glazer-familien og allerhelst bare så Manchester United være ejet af fansene selv?

Jeg har spurgt flere af mine venner i England. Flere af dem, som var toneangivende i 2005 og som fortsat kunne være det.

Jeg har også spurgt, hvordan det var gået nede i Barcelona. Det er ofte på disse away-ture, at fans kan stille sig kritisk sammen. Men der var intet. Ingen protester og ikke den store protestsnak langs Ramplaen i den catalanske storby.

Det jeg hører fra de fleste er, at de ser det som værende en død sag. Når de massive protester i 2005 og 2009 ikke førte til noget, så gør det heller ikke denne gang – og fodboldverdenen har rykket sig, lyder meldingen. Der er ikke meget at gøre.

Jeg kan også selv mærke hvor drænet jeg er i det her, så jeg kan egentlig godt forstå dem. Så mange timer, dage, uger, måneder og år er blevet brugt på det her projekt og på at kæmpe for den løsningsmodel, som ser mere umulig ud år for år, som fodbolden og økonomien udvikler sig; nemlig et fanejerskab.

Lige nu er mit gæt, at Glazer-familien forbliver i klubben. At de bruger denne budrunde til en ny finansieringsmodel, hvor de måske afstår eller ommøblerer noget af ejerskabet i familien, får finansiering ind udefra og måske afgiver lidt mere ejerskab til fansene, som de gjorde ovenpå European Super League-fadæsen.

Vi må se, hvad der sker. OldTrafford.dk fortsætter i hvert fald med at dække dette kapitel af Manchester Uniteds ejerskab.