Ten Hag bekræfter: Midtbaneduo var ude med sygdom
Ten Hag forklarede kort fraværet af Christian Eriksen og Scott McTominay og roste ved samme lejlighed tilbagevendte Mason Mount.


Hverken Scott McTominay eller Christian Eriksen var en del af den trup, der tirsdag aften sikkert besejrede Crystal Palace med 3-0 i Carabao Cup’en.
Efter kampen bekræftede manager Erik ten Hag, hvorfor ingen af de to var en del af truppen.
– De er begge syge, udtalte ten Hag i følge klubbens hjemmeside efter kampen, der også bekræftede, at det var aftalt på forhånd, at tilbagevendte Mason Mount skulle udskiftes i pausen i gårsdagens avancement. Ten Hag var dog meget tilfreds med Mounts præstation.
– Det var jo nok i virkeligheden to assists for ham (Mason Mount red.), da han lavede en ‘præ-assist’ til det første mål. Det var det, der skabte det første mål. Jeg synes, han spillede meget godt og som vi kan forvente af Mason Mount, fortalte Ten Hag.
Manchester United spiller allerede mod Crystal Palace igen på lørdag kl. 16.00, men denne gang i Premier League.
