OldTraffor.dk Logo
Udgivet næsten 3 år siden|Nyhed

Ten Hag: Klart straffe

Ten Hag var efter dagens kamp bekymret over den manglende skarphed foran mål, men var tilfreds med første halvleg

Jesper Provstgaard
Jesper Provstgaard
Udgivet: 19.08.2023 21:21
Ten Hag: Klart straffe
Ten Hag: Klart straffe

Manchester United led lørdag aften sæsonens første nederlag og for Erik ten Hag var der både gode præstationer og noget, man skal gøre bedre.

– Jeg var tilfreds med første halvleg, men vi skulle have scoret. Vi skabte chancer, pressede godt og havde flere muligheder for at score. Vi fik tre advarsler hurtigt og det må ikke ske. Anden halvleg startede ikke godt, sagde Ten Hag efter kampen og fortsatte:
– Præstationen var ikke god mod Wolves, men der fik vi et resultat. I dag var præstationen ok, men vi skulle have vundet. Jeg er ikke bekymret for vores angrebsspil, men jeg er bekymret for vores manglende mål. Dette ved vi og det var derfor vi købte en angriber.

Ten har blev efter kampen spurgt indtil om han mener, der var straffe, da bolden ramte Cristian Romero på hånden.

– Klart straffe. Han får bolden til at skifte retning, sagde Ten Hag.