OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 3 år siden|Nyhed

Ten Hag om avancement: De første 60 minutter var rigtig gode

Erik ten Hag var tilfreds med de første 60 minutter i dagens kamp mod Reading, og roser især Casemiro og Antony for deres præstationer.

Tobias Farholt Jørgensen
Tobias Farholt Jørgensen
Udgivet: 28.01.2023 23:34
Ten Hag om avancement: De første 60 minutter var rigtig gode
Ten Hag om avancement: De første 60 minutter var rigtig gode

Manchester United ser frem til endnu flere kampe i programmet, da de her til aften slog Reading 3-1 i FA-cuppen. Ten Hag er også tilfreds med, hvordan spillerne spillede – især de første 60 minutter og undrer sig over, hvorfor Rashford fik bortdømt sit mål.

– De først 60 minutter var rigtig gode. Vi dominerede totalt. Vi var fattede med gode momenter. I første halvleg havde vi gode chancer, og jeg ved ikke, hvorfor Rashfords mål blev annulleret.

Antony blev udråbt som kampens spiller på Old Trafford, og Ten Hag er også meget tilfreds med brasilianerens udvikling.

– Vi er tilfreds med Antonys fremskridt for tiden. Der er stor potentiale i ham, og han skal udvikle det hver dag.

– Jeg synes, han vokser. Vi vil gerne have ham til at være mere dynamisk, varierende og direkte. I dag var det en rigtig god aflevering til det første mål.

Casemiro spillede også en fremragende kamp, hvor det blev til to mål. Ten Hag roser ham også og forklarer, hvordan Casemiro passer perfekt ind i hans projekt.

– Vi ved, at han er en fantastisk spiller. I Real Madrids midtbane med Kroos og Modric var det fantastisk.

– Man kan se at han nyder det offensivt, og jeg kan godt lide dynamisk fodbold med variationer, hvor flere skifter positioner.

Manchester United er stadig i spil til tre – hvis man er optimistisk, fire – trofæer. Ten Hag understreger dog, at der er langt vej endnu.

– Vi er her for trofæer, men der er lang vej igen. Vi bygger [projektet].