OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 3 år siden|Nyhed

Ten Hag om Eriksen-skade: Vi holder os til strategien

Erik ten Hag ryster ikke på hånden på deadline day trods nyheden om Christian Eriksens langvarige skadesperiode.

Rasmus Lykke Therkelsen
Rasmus Lykke Therkelsen
Udgivet: 31.01.2023 13:40
Ten Hag om Eriksen-skade: Vi holder os til strategien
Ten Hag om Eriksen-skade: Vi holder os til strategien

Tidligere på dagen kom det ud, at Christian Eriksen er ude det meste af den indeværende sæson med en ankelskade. Og selvom det i skrivende stund er deadline day og Manchester United er tyndt besat på midtbanen, går manager Erik ten Hag ikke i panik.

– Vi kan ikke lave en strategi baseret på så slemme skader. Men vi har en strategi, og vi er på vej i den rigtige retning, og den holder vi os til, siger den hollandske manager.

– Men jeg vil ønske, at det ikke var sket. Det er klart, at Christian bringer topkvalitet til vores hold, og han har nogle kvaliteter, som er svære at erstatte.

Tilbage i truppen er Fred og Scott McTominay, som må ligne de to mest åbenlyse erstatninger. Imens lurer de unge stjerner Kobbie Mainoo og Zidane Iqbal i kulissen om endnu mere spilletid, mens idéen om at tilbagekalde Hannibal Mejbri fra Birmingham også lurer.

Opdatering: Ifølge tyske medier ligner det, at Manchester United henter en erstatning ind i form af Bayern Münchens Marcel Sabitzer.

Hvor stor en svækkelse er det, at Manchester United er uden Eriksen de næste måneder, og hvem skal erstatte ham?

Opret en bruger på OldTrafford.dk og giv din mening til kende i kommentarfeltet under artiklen. Så er du med i konkurrencen om en Manchester United-trøje.