OldTraffor.dk Logo
Udgivet næsten 2 år siden|Nyhed

Ten Hag: Rangnick havde ret

Erik ten Hag kalder sidste sæson den sværeste i sin karriere og er glad for sin nye rolle i klubben.

Jesper Provstgaard
Jesper Provstgaard
Udgivet: 23.07.2024 16:40
Ten Hag: Rangnick havde ret
Ten Hag: Rangnick havde ret

Foto: Mike Hewitt/Getty Images

Manchester United forlængede tidligere på sommeren Erik ten Hags kontrakt, så den nu går til 2026.

Den hollandske manager kom til klubben for to år siden, hvor han afløste den midlertidige manager, Ralf Rangnick, der under sit ophold på Old Trafford kaldte klubben for en ‘åben hjerteoperation’.

– Rangnick havde helt sikker ret, udtaler Ten Hag til den hollandske medie AD Sportwereld og fortsætter:
– Vi har arbejdet meget hårdt på dette i to år, men han sagde det helt rigtigt; det er en omfattende og meget kompleks operation. Jeg vidste, da jeg startede, at det ville blive hårdt arbejde. Der var mange, der advarede mig (imod at tage jobbet red.), inklusiv Louis van Gaal.

Ten Hag indrømmer da også, at klubben er et stykke fra der, hvor man skal være.

– Sidste sæson har uden tvivl været den hårdeste sæson, jeg har oplevet som træner. Ønsker denne klub at komme tilbage til, hvor den var for over et årti siden, til en klub, der vinder Premier League, der kan vinde Champions League? Dét er vi virkelig langt fra, tror jeg, siger den hollandske manager.

Erik ten Hag har tidligere på sommeren udtrykt optimisme med den struktur der er i klubben, hvilket han for nyligt har bekræftet ifølge The Express.

– Basen er blevet væsentligt styrket. Der er blevet taget meget fra mig indenfor spejder- og rekrutteringsarbejdet, hvilket var nødvendigt.

– Der er brug for en meget stærk struktur inden for spejder- og transferpolitikken og jeg kan kun være glad for, at jeg har Dan (Ashworth red.), Jason (Wilcox red.) og Christopher (Vivell red.) ved min side. Klubben har sikret sig utrolig meget know-how og markedsviden, hvilket hjælper mig. Vi har kun arbejdet sammen i et par uger, men Ashworth er tæt på – et lokale væk. De nye ejere inddrager mig mere i processen. Det er tidligt, men tegnene er meget gode, udtaler Ten Hag om sin rolle i den nye struktur.