OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 2 år siden|Nyhed

Ten Hag: »Unødvendigt at smide point«

Det var endnu en skuffende eftermiddag på Old Trafford i går, da Burnley fik hentet et point med hjem. Erik ten Hag var efter kampen, ude og forsvare præstationen.

Mikkel Valentin Salomon
Mikkel Valentin Salomon
Udgivet: 28.04.2024 13:26
Ten Hag: »Unødvendigt at smide point«
Ten Hag: »Unødvendigt at smide point«

Foto: Matthew Peters/Manchester United – Getty Images

Manchester United måtte i går, nøjes med et 1-1 resultat mod Burnley på Old Trafford. Det gør at Champions League fodbold, matematisk nu er udelukket næste sæson.

Efter kampen blev ten Hag, som en selvfølge, stillet nogle kritiske spørgsmål mod hans hold.

Han udtaler sig således om hans syn på kampbilledet, hvor United-defensiven igen blev godt testet.

– Stærk start på kampen. Masser af chancer, men så mistede vi kontrollen i anden del af første halvleg. Burnley kom tilbage i kampen og havde nogle chancer. Anden halvleg var helt vores, og vi er i en vindende position, men vi giver kampen væk til sidst.

– Hvert hold giver muligheder fra sig. Men, når det er op til os, er det mærkeligt. Vi skabte også masser af chancer. Vi er et af de mest dynamiske og underholdende hold i ligaen i øjeblikket. Vi skaber masser af chancer ved at spille god fodbold. Det var unødvendigt at miste kontrollen. Vi rettede på det i pausen og anden halvleg var meget bedre.”

Det er blevet et særdeles velkendt mønster for Manchester United denne sæson, at smide føringer over bord. Det kom vores manager ikke konkret ind på, udover at understrege det ikke er godt nok.

– Vi satte os selv i en vindende position ved at spille noget godt fodbold – skabe masser af chancer og så at give det væk til sidst i de sidste minutter er så unødvendigt.

Efter 3 kampe på 6 dage, har holdet nu gode forudsætninger for at reflektere over deres præstationer, da United først skal i spil igen d. 6 maj. Det er på udebane mod Crystal Palace, hvor vi også håber på nogle tilbagekomster på skadesfronten.