OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 1 år siden|Nyhed

Erik ten Hag: »Nutidens spillere har svært ved at håndtere kritik«

I oktober blev Erik ten Hag fyret i Manchester United. Nu udtaler den hollandske sig for første gang siden afskeden.

Magnus Thordahl
Magnus Thordahl
Udgivet: 27.02.2025 17:57
Erik ten Hag: »Nutidens spillere har svært ved at håndtere kritik«
Erik ten Hag: »Nutidens spillere har svært ved at håndtere kritik«

(Photo by Graham Whitby Boot/Sportsphoto/Allstar via Getty Images)

Erik ten Hag, som blev fyret i Manchester United i oktober sidste år, åbner nu op for sit syn på nutidens spillere og sætter det i perspektiv med sin egen tid som spiller.

Det gør han til det agentfirma, den 55-årige hollænder selv er en del af – SEG Agency.

– Denne generation af spillere finder det som oftest svært at modtage kritik. Kritik går dem virkelig på.

– Den generation, som jeg var en del af, var meget mere tykhudet. Tilgangen var mere direkte før i tiden. Hvis jeg skulle gøre det med nutidens spillere, ville jeg demotivere dem, udtaler den tidligere United-manager.

Ledelsesstilen

I Manchester United fik Erik ten Hag hurtigt ry for at være en hård træner, der skilte vandene. Først blev Cristiano Ronaldo bedt om at tage plads på bænken, og siden har spillere som Jadon Sancho, Marcus Rashford og andre haft svært ved at finde sig til rette under ten Hags ledelsesstil. Men der var også opblomstringer i perioden med ten Hag.

Hvem husker ikke unge, egenudviklede spillere som Alejandro Garnacho og Kobbie Mainoos gennembrud i særligt FA Cup-finalen sidste år, som United bekendt vandt over bysbørnene fra City.

– Med denne generation af spillere skal du vælge andre udtryksformer og benytte dig af en anden tilgang, udtaler ten Hag om Garnacho og Mainoos generation.

I sidste uge udtalte Raphael Varane, at forholdet i United-truppen til tider var anspændt mellem gruppen og den nu forhenværende manager.

Varane om turbulent forhold med Erik ten Hag: »Vi havde en ophedet diskussion«