The Athletic: Erik ten Hag bliver
Erik ten Hag er også manager i Manchester United i den kommende sæson. Det skriver The Athletic.


Foto: Mike Hewitt/Getty Images
Manchester United har valgt at beholde Erik ten Hag. Og Erik ten Hag har valgt at blive i Manchester United. Det skriver troværdige David Ornstein fra The Athletic sent tirsdag aften.
Ineos’ sæsonevaluering er overstået, og valget er faldet på at fortsætte med Erik ten Hag ved roret. Hollænderens nuværende aftale udløber i sommeren 2025 med en option på et ekstra år. De to parter indleder nu forhandlinger om at forlænge kontrakten, skriver David Ornstein yderligere.
🚨 EXCLUSIVE: Erik ten Hag to stay as Manchester United manager. #MUFC end-of-season review culminated with decision to keep 54yo in position. After talks today Dutchman will remain at Old Trafford + hold negotiations over contract extension @TheAthleticFC https://t.co/tAzM2Ld378
— David Ornstein (@David_Ornstein) June 11, 2024
Der har ellers været mange rygter om det modsatte udfald de seneste par uger. The Guardian skrev sågar inden FA Cup-finalen, at Ineos allerede havde truffet beslutningen om at fyre Erik ten Hag.
Det er dog ifølge David Ornstein og The Athletic ikke tilfældet.
