OldTraffor.dk Logo
Udgivet næsten 3 år siden|Nyhed

The Athletic: United-fans planlægger Greenwood-protest til sæsonåbner

En gruppe United-tilhængere vil protestere foran Old Trafford mandag aften, inden kampen mod Wolves, for at tydeliggøre, at de ikke ønsker, at Mason Greenwood skal indgå i klubbens planer igen. Det skriver The Athletic.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 12.08.2023 22:18
The Athletic: United-fans planlægger Greenwood-protest til sæsonåbner
The Athletic: United-fans planlægger Greenwood-protest til sæsonåbner

“Female Fans Demand No Greenwood Return – End Violence Against Women.”

Sådan lyder teksten på et banner, som en gruppe United-tilhængere vil medbringe til en protest forud for Uniteds kamp mod Wolves mandag aften.

Hensigten med protesten er at vise klubben, at fansene ikke ønsker, at Greenwood skal indgå i klubbens planer igen. Greenwood lever ikke op til de krav, som United-fans har til deres spillere. Det fortæller én af arrangørerne til The Athletic.

-Det er på tide at sige, at der er høje standarder i United for, hvordan vi forventer, at spillere opfører sig. Hvis du ikke lever op til disse standarder, skal du ud, lyder det.

Protesten vil finde sted ved “United Trinity”-statuen foran Old Trafford.

Foruden protesten mod Mason Greenwood mandag aften, er der også arrangeret en protest mod Glazer-ejerskabet af “The 1958”.