The Mirror: Eriksen kan være tilbage mod Everton
Ifølge The Mirror går der ikke lang tid før, at Christian Eriksen er at finde på grønsværen igen, efter den skade han fik mod Reading i januar.


De danske United-fans kan snart igen se frem til at se Christian Eriksen løbe på banen i den smukke røde trøje. Ifølge det engelske medie The Mirror kan danskeren nemlig allerede være at finde på bænken mod Everton lørdag d. 8 april.
I et interview fortæller Eriksen også, hvordan hans genoptræning er forløbet godt.
– Det går godt. Jeg er lige startet udenfor med støvler på.
– Jeg har været i træningscenteret et par uger, og nu er det tid til det næste genoptræningsforløb udenfor.
Manchester United glæder sig nok også til Eriksens comeback, da de må undvære Casemiro, på grund af hans karantæne, og højest sandsynlig også Sabitzer det næste stykke tid.
