OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 3 år siden|Nyhed

The Times: Bellingham overvejer at blive i Dortmund

Ifølge The Times overvejer Manchester United-emnet Jude Bellingham at blive i Borussia Dortmund frem til 2024.

Selver Elezovic
Selver Elezovic
Udgivet: 17.04.2023 18:43
The Times: Bellingham overvejer at blive i Dortmund
The Times: Bellingham overvejer at blive i Dortmund

Jude Bellingham regnes som et af verdens største talenter i fodboldverdenen.

Den 19-årige er af den grund en ombejlet herre blandt Europas største fodboldklubber.

Manchester United har i længere tid været sat i forbindelse med den engelske midtbanespiller, der har kontrakt med Borussia Dortmund frem til sommeren 2025.

I snart et år har både engelske og tyske medier skrevet, at Bellingham forventes at skifte klub til sommer.

Mandag skriver den engelske avis The Times, at midtbanespilleren overvejer at blive hos sin tyske arbejdsgiver frem til 2024.

Det skyldes ifølge The Times, at Bellingham ikke ønsker at forhaste et skifte til en klub, der potentielt ikke vil være den rette for ham.

Foruden United er også Liverpool, Manchester City, Real Madrid og Paris Saint-Germain sat i forbindelse med englænderens underskrift.