The Times: Ratcliffe i personligt møde med Newcastles medejer – nu skal Ashworth-handlen på plads
Manchester United vil have besat positionen som sportsdirektør i klubben hurtigst muligt. Derfor har Sir Jim Ratcliffe taget sagen i egen hånd. Det skriver The Times.


Sir Jim Ratcliffe er træt af at vente.
Derfor har han holdt en-til-en samtaler med Newcastles medejer Amanda Staveley. Formålet har været at lande et kompromis, så Newcastles tidligere sportsdirektør Dan Ashworth i den nærmeste fremtid kan påbegynde sit arbejde på Old Trafford.
Det skriver The Times i en eksklusiv artikel torsdag aften.
53-årige Ashworth er lige nu på orlov, efter at han meddelte ‘The Magpies’, at han ønskede at forlade klubben. Ifølge The Times er perioden, hvor Ashworth ikke må ansættes i en anden Premier League-klub, på 18 måneder. Newcastle kræver angiveligt 15 millioner pund, hvis denne “karantæne” skal annulleres.
Tidligere i denne uge offentliggjorde Manchester United, at fodbolddirektør John Murtough forlader klubben. Ifølge The Times er det udtryk for, at der er fremskridt i forhandlingerne om Ashworth.
Hvem er Dan Ashworth?
