Torsdagens rygter
Her er dit overblik over transferrygter vedrørende Manchester United.


(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
Torsdag d. 2. januar
Ifølge Daily Star har Rúben Amorim gjort det klart for Uniteds ledelse, at han ønsker sig sin tidligere angriber i Sporting Viktor Gyökeres, og at det ikke kan vente til sommerens transfervindue.
Gyökeres har en frikøbsklausul på 100 millioner euro, så det vil kræve store salg, hvis den handel skal komme på tale i januar.
Christian Eriksen, Victor Lindelöf og Casemiro er alle tre på affyringsrampen i januar. Det skriver Fabrizio Romano. Eriksen og Lindelöf har kontraktudløb til sommer, mens Casemiros kontrakt med United løber til sommeren 2026.
Daily Mail skriver, at 32-årige Casemiro tiltrækker sig opmærksomhed fra Al-Nassr og Al-Qadsiah i Saudi-Arabien
🚨🇧🇷 Not only Eriksen and Lindelof. Casemiro could also leave Manchester United in January or summer window.
The club must sell players in order to bring in new ones and the Brazilian midfielder remains available in case of good proposal. pic.twitter.com/LIIIlcNmz3
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) January 1, 2025
Dan Gore og Harry Amass trænger begge til at spille seniorfodbold, og derfor er klubben meget opsat på at udleje de to akademidrenge i januar-transfervinduet. Det skriver Manchester World.
Aston Villa har tilsluttet sig kampen om Randal Kolo Muanis underskrift. Det skriver Daily Mail. PSG-angriberen blev i seneste måned koblet til både Manchester United og Tottenham af L’Equipe.
Manchester United er aktivt på jagt efter en ny 2.- og 3. keeper. Det skriver Florian Plettenberg fra tyske Sky Sports.
⤵️🔴 Now confirmed: Manchester United are looking for a new number 2 and 3 ✔️ #MUFC https://t.co/02jPDYdWQA
— Florian Plettenberg (@Plettigoal) January 2, 2025
