Tuanzebe sendes på lejeophold i Stoke
Axel Tuanzebe udlejes på ny i jagten på mere spilletid. Destinationen er Stoke City i Championship, hvor forsvarsspilleren skal tilbringe resten af sæsonen.


På deadline-day nåede Manchester United at sende flere af deres egne akademi-drenge på græs andre steder. Én af dem er den 25-årige forsvarspiller Axel Tuanzebe, som tager en tur ned i Championship for at puste liv i karrieren igen.
Tuanzebe har allerede optrådt for Manchester Uniteds førstehold hele 35 gange. Desværre har skader bremset udviklingen for forsvarsspilleren, og han har derfor endnu ikke fået spilleminutter under Erik ten Hag.
Tidligere har Tuanzebe været udlejet til Aston Villa over flere omgange. Senest var han udlejet til Napoli, hvor det kun blev til et par enkelte optrædener i sidste sæson.
Tuanzebe tilslutter sig et Stoke-mandskab, som i skrivende stund er placeret som nummer 18 i Championship.
Axel Tuanzebes kontrakt med United udløber til sommer. Har forsvarspilleren en fremtid i klubben? Opret en profil og giv din mening til kende i kommentarfeltet under artiklen. Så er du samtidig med i konkurrencen om en Manchester United-trøje.
