OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 2 år siden|Nyhed

United møder Glasgow Rangers i træningskamp

Manchester United drager til Edinburgh i juli, hvor de skal spille en træningskamp mod Glasgow Rangers. Det har klubben offentliggjort onsdag.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 20.03.2024 22:45
United møder Glasgow Rangers i træningskamp
United møder Glasgow Rangers i træningskamp

Det var tilsyneladende en succes at spille træningskamp mod Lyon i Skotlands hovedstad, Edinburgh, sidste sommer. Begivenheden gentages i hvert fald. Men denne gang møder Manchester United traditionsklubben Glasgow Rangers.

Kampen spilles lørdag d. 20. juli kl. 17:00 på Murrayfield Stadium, som under normale omstændigheder afvikler rugby-kampe.

Dermed er Uniteds pre season ved at tage form. Efter kampen mod Rangers drager truppen til USA, hvor holdet, som en del af forberedelserne, skal møde Arsenal, Real Betis og Liverpool.

Sæsonkortholdere og medlemmer af Manchester United kan allerede nu købe billetter til kampen. Det åbne billetsalg starter fredag kl. 11:00.