United regner med flere kontraktforlængelser
Klubben har allerede forlænget med Luke Shaw og Alejandro Garnacho, og de regner med, at der bliver forlænget med flere af stamspillerne over de næste måneder.

Martin Bonde
Udgivet: 03.05.2023 15:26

Manchester United håber på at kunne offentliggøre flere kontraktforlængelser inden sæsonen er slut. Det skriver Samuel Luckhurst.
Klubben er i øjeblikket i kontraktforhandlinger med David De Gea, Marcus Rashford og Diogo Dalot. Der regnes med at Rashford-kontrakten kommer til at tage noget tid at få på plads, hvorimod De Geas kontrakt formegentlig når at blive forlænget inden den nuværende udløber i juni.
Både Dalot og Rashford fik en klausul udløst i deres kontrakt, som forlængede kontrakterne med et år.
