United-talent er månedens spiller i Championship
Amad Diallo har med tre mål i fem kampe sikret sig prisen som månedens spiller for december i The Championship.

Selver Elezovic
Udgivet: 19.01.2023 18:28

Amad Diallo, der er udlejet fra Manchester United til Sunderland, er torsdag af fans blevet kåret til månedens spiller for december i The Championship, der er Englands næstbedste række.
Den 20-årige ivorianer scorede tre mål i fem kampe for de bolsjestribede nordenglændere.
United-spilleren kom til Sunderland i sommer på en lejeaftale for hele sæsonen. Efter en svær start er han blevet en profil hos Sunderland.
Amad Diallo har scoret seks mål i 20 ligakampe for Sunderland i indeværende sæson.
