OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 3 år siden|Nyhed

Uniteds 10 mand forsvarer sejren hjem mod Palace

Manchester United vandt 2-1 på hjemmebane mod Crystal Palace, efter Casemiro-brøler gjorde, at United spillede med 10 mand i omkring en halv time.

Tobias Farholt Jørgensen
Tobias Farholt Jørgensen
Udgivet: 04.02.2023 18:05
Uniteds 10 mand forsvarer sejren hjem mod Palace
Uniteds 10 mand forsvarer sejren hjem mod Palace

Manchester United skulle få revance, efter Crystal Palace sidst stjal point i de døende minutter. Det virkede også som om, at Ten Hags tropper var klar.

Manchester United kom ud til kampen med masser af energi, og allerede efter seks minutter måtte Hughes blokere en bold fra Rashford med hånden, og dermed blev der dømt straffespark.

Her var træfsikre Bruno Fernandes igen på pletten og kunne bringe de røde djævle foran med 1-0.

Kampen gik herefter ned i tempo og var præget af dårligt teknisk spil og lav intensitet.

Det blev dog lidt bedre efter første halvleg, hvor Ten Hags trænerkundskaber virkelig viste sig i Uniteds spil.

Efter en masse små kombinationer endte bolden hos Luke Shaw, der kunne sende et indlæg direkte ind i føderne på Rashford, der køligt satte bolden i nettet til 2-0.

Og så skulle den kamp vidst også være lukket, tænkte man. Det lavede Casemiro dog om på, da han efter 70 minutter under en klynge af aggressioner valgte at tage kvælertag på Hughes. Efter et VAR-tjek blev den ellers så rutinerede brasilianer smidt tidligt i bad.

Crystal Palace pressede nu på mod Uniteds 10-mand og fik hurtigt scoret til 2-1. Efter en lang fight fik Ten Hags tropper, inklusiv en velspillende Sabitzer, holdt Palace fra flere mål, og United vinder derfor 2-1.