Amorim mener ikke, at det er et »Rasmus-problem«
Rúben Amorim er ikke bekymret for Rasmus Højlund. Han lider under, at hele holdet ikke præsterer offensivt, siger cheftræneren.


(Matt McNulty/Getty Images)
– For mig er det mere et holdproblem, end det er et Rasmus-problem.
Sådan lyder det fra Amorim, da han bliver forholdt Rasmus Højlunds måltørke. Den danske angriber har ikke scoret i de seneste otte kampe.
Men ifølge Amorim er Højlunds manglende mål blot et symptom på et ufarligt hold.
– Det er et holdproblem. Det er ikke opstået nu. Det er fra tidligere. Vi scorer tydeligvis for få mål og er for ufarlige.
– Hvis du er farlig, presser modstanderen dig ikke lige så højt. Så alt er forbundet, siger han på pressemødet forud for søndagens hjemmekamp mod Brighton.
Selvom Højlund er gået målløs fra banen i de seneste otte kampe, startede han faktisk med at levere fem mål i de første seks kampe under Amorim.
– Da vi startede denne rejse sammen, var Rasmus den spiller, der scorede i hver kamp. Så han kan komme tilbage allerede i næste kamp, påpeger Uniteds cheftræner.
Nedtakt: Er Amad verdensklasse?
