Somme tider dukker en spiller op og brænder banen af i en kort periode. Men så viser denne tid sig desværre ikke at være så retvisende for resten af spillerens karriere.

Et eksempel kan være Jesse Lingard. 9 mål og 4 assists i 16 kampe for West Ham, hvor han i april 2021 både var månedens spiller og scorede månedens flotteste mål i Premier League.

Men så varer storformen af en eller anden grund ikke ved, om det så er skader, dårlige karrierevalg eller bare hård konkurrence, der kommer i vejen.

Et andet af sådanne tilfælde er angriberen Edward “Eddie” Lewis (centralt i bageste række).

Han kom til United i 1949 og skrev en professionel kontrakt i begyndelsen af 1952, hvor han lige var blevet 17 år gammel.

Han scorede i sin debut senere samme år, i et 3-1 nederlag mod West Bromwich. Og han blev matchvinder i begge sine næste to kampe, et 2-1 comeback mod Blackpool og en 1-0 sejr over Derby County. 3 kampe. 3 mål. 17 år.

Vild stime, men hård konkurrence

Han spillede også de næste to kampe, hvor han dog ikke kom på tavlen. Men herefter startede han en bemærkelsesværdig stime med 6 mål i 7 kampe. I alt havde teenageren altså scoret hele 9 mål i sine første 12 kampe for United.

Derudover kan der også have været tale om flere assists, men det registrerede man ikke dengang.

Ifølge The Independent havde han ellers et sublimt sammenspil med topscoreren den sæson, Stan Pearson, mens han også fungerede rigtig godt med kantspillerne Johnny Berry og David Pegg.

Det blev dog kun til 14 kampe i alt i debutsæsonen. Her havde han i første omgang lykkedes med at slå igennem, selvom han var i konkurrence med profilen Jack Rowley, der var blevet 34 år.

Men United halsede langt efter Arsenal og hentede i marts 1953 en direkte konkurrent i form af den 21-årige Tommy Taylor for 29.999 pund. Herefter fik Lewis kun én kamp i resten af sæsonen.

Imens spillede Taylor 11 kampe med 7 mål til følge, og derefter var han klubbens topscorer i tre af de efterfølgende fire sæsoner.

Taylors ankomst ændrede dog ikke på, at United kun endte som nummer 8 i sommeren 1953. Imens vandt Arsenal sit syvende mesterskab, mens Preston North End blev nummer to, kun slået på målforskellen.

Netop Preston viste sig i december 1955 at blive næste destination for Eddie Lewis, som siden debutsæsonen kun havde spillet sølle 10 kampe, med to mål til følge. Sammenlagt blev det altså kun til 24 kampe og 11 mål for United.

Anførergensyn og afrikansk trænerkarriere

Hans ophold i Preston North End var dog ingen succes og blev hurtigt afløst af to sæsoner i West Ham, inden han spillede seks sæsoner hos Leyton Orient.

Denne tid er flere steder beskrevet som hans bedste i karrieren. Her blev han også omskolet fra angriber til venstre back, og det viste sig at være en stor succes.

I Leyton Orient oplevede han fra 1961 også at få som manager, hans tidligere anfører i United. Dette blev senere også tilfældet for en anden Busby Babe, , der kom under Careys vinger i Nottingham Forest.

Carey så en stor stjerne i Lewis, og sammen rykkede de op med Leyton Orient, der endte som nummer 2 i den næstbedste række efter Bill Shanklys Liverpool.

Det var Lewis’ anden oprykning fra Second Division, idet han havde opnået det samme med West Ham fire år tidligere.

Da spillerkarrieren var forbi, fik Lewis et par trænerjobs i London, inden han i 1970 flyttede til Sydafrika. Her endte han med at træne et hav af sydafrikanske klubber gennem mere end 30 år. Mest bemærkelsesværdigt Kaizer Chiefs ad flere omgange.

Han er flere steder omtalt som en pioner i udviklingen af professionel fodbold i landet og optrådte også jævnligt på TV som analytiker og ekspert inden for fodbold.

I 2011 døde han af kræft på et hospital i Johannesburg, 76 år gammel. På det tidspunkt var han stadig aktiv i fodboldverdenen med en rolle som ‘technical advisor’ for Johannesburg-klubben Moroka Swallows i Sydafrikas bedste række.

Denne artikel er 15. del af serien “Jagten på nummer 250”

Serien indeholder også:

Nr. 22 – 

Nr. 20 – 

Nr. 18 – 

Nr. 17 – 

Nr. 16 – 

Nr. 11 – 

Nr. 9 – 

Nr. 8 – 

Nr. 7 – 

Nr. 5 – 

Nr. 4 – 

Nr. 3 – 

Nr. 2 – 

Nr. 1 –